Flyv med os

Ultralet flyvning har udviklet sig meget fra simple “godtvejrsfly” til fuldt moderne og driftssikre fly som man uden problemer kan flyve med rundt i Europa .Flyvning er reguleret af Trafik -og Byggestyrrelsen med udgangspunkt i regulativ BL7-1 og BL9-6.

UL er en forkortelse for “Ultra Light”, og omfatter bl.a. at flyverne maksimalt må have en startvægt på 450kg (472,5kg hvis flyet har faldskærm). Alle øvrige krav til piloterne og uddannelse er fælles med de, som flyver motorflyver eller TMG (Touring Motor Glider).

Vi flyver i vores foreningsfly, af typen “Savannah“. Et fuld-metal fly med lukket cockpit. Man sidder ved siden af hinanden og kan under flyvningen tale sammen over intercom. Typen “Savannah” er kendt for et meget godmodigt fly med gode flyveegenskaber. Flyet er udstyret med en 80 hk’s Rotax 912, 4-takts motor med stor driftsikkerhed.

Flyet har god instrumentering samt radio, transponder og GPS. Et fly med samme sikkerhed og komfort som et tungere motorfly. Vi flyver blot langt billigere.

Du starter med, at kontakte en af foreningens flyveinstruktører så du kan få en prøvetur, så får du hurtigt en fornemmelse af om det kunne være noget for dig.

Hvis det er tilfældet kan du starte med at gå til en godkendt flyvelæge (hvis du ikke kan medical godkendes er det måske ikke så interessant).

For at blive UL-pilot skal du have et “Medical class 2 eller Medical LAPL“. Det kræver kun et godt normalt helbred, men start med dette, inden du går videre med uddannelsen !
Du finder listen over flyvelæger her : www.daflo.dk/flyvelaeger

Når du har dit medical i hånden kan du starte på uddannelsen til UL-Pilot. Du kontakter igen foreningens flyveinstruktør som vil sørge for at du bliver meldt ind i henholdsvis Sindal FlyveklubDULFU samt SULF (som er en forudsætning for at du kan deltage i teoriundervisningen og flyve på foreningens fly) og får arrangeret den første flyvetime med en af foreningens instruktører.

Det er normalt godt at starte med at flyve 2-4 timer hen på sommeren, derefter starter teoriundervisningen normalt i efteråret. Når du har fløjet nogle timer inden du starter på teoriundervisningen, vil det give en meget bedre forståelse for teorien.

Teoriundervisning

Det er en god ide’ at flyve et par timer imens du går til teoriundervisning, da det giver lidt mere “power” til de lange teoriaftener.

Når teoriprøven er bestået kan du forsætte med uddannelsen. Her vil navigationen, som du har lært, begynde at blive brugt i flyvetimerne. Instruktøren vil bygge flere og flere ting på flyvningen, jo længere du er nået i forløbet.

Det bør nævnes, at det er normalt – at efter endt teoriundervisning – så fortsættes uddannelse på radio til flyvning. (Det er ikke et krav for at kunne flyve UL, men det anbefales på det kraftigste, da begrænsninger på hvordan/hvor der kan flyves er relative markante). På Sindal Lufthavn afgives start- og landingsmeldinger via radio uanset om det er indenfor eller udenfor lufthavnens åbningstid, hvorfor det ved beflyvning af pladsen som minimum er nødvendigt med et radiobevis med tilladelse til dansk fraseologi.

Hvornår er jeg færdig

Når instruktøren kan mærke på at du har fået følingen med hele flyet, starten, ligeud flyvning, drej og landing, starter instruktøren med at træne dig i “stall” og nødlandinger.

Inden du flyver solo, flyver du og instruktøren en navigations tur igennem kontrolleret luftrum og lander på en større kontrolleret lufthavn.

Når du tilfredsstillende mester alle ting typisk efter 20-25 timer (minimum 15 timer), flyver du solo. Her får du forhåbentlig også jævnfør traditionen en blomster buket af årstidens markblomster.

Efter du har fløjet solo, forsætter du selv med at flyve alene under supervision af en instruktør til du føler dig godt tilpas i luften på egen hånd. Dette inkludere at du selv planlægger en solo-navigations tur, som instruktøren dog skal godkende inden du udfører turen. Typisk varer turen ca. 2 timer.

Når du har fløjet 5-8 timer solo (minimum 5 timer), flyver du og instruktøren en indstillingsprøve. Hvis instruktøren synes du tilfredsstillende mester alle ting, indstiller instruktøren til en flyveprøve hos en kontrollant.
Typisk kommer kontrollanten til den lokale flyveplads, hvor der først skal bestås et par teoriprøver med UL-teori. Hvis du tilfredsstillende bestå, flyver du og kontrollanten en tur på ca. 1 timer hvor kontrollanten ser/mærker om du mester flyet. Hvis kontrollanten vurdere at dette er tilfældet, bestå du og kan nu kalde dig UL-Pilot.

 

TAF / METAR
EKSN 241129Z 2411/2414 22012KT 8000 SCT010 BKN020 TEMPO 2411/2414 2500 -RADZ BR BKN008
TAF / METAR
EKYT 241124Z 2412/2512 20012KT 2000 -RA BKN008 BECMG 2412/2414 25014KT 9999 BKN015 TEMPO 2414/2421 6000 -RADZ BKN010 BECMG 2421/2424 28012G22KT
TAF / METAR
ESGP" Sorry, either there are no data available for your request or you did not enter any valid ICAO airport abbreviations. See stations.txt for a list of known METAR and TAF locations. Then go back to the ADDS METARs or TAFs page and try again  Please try again and, if problems persist, then send mail to ncep.awc.adds@noaa.gov